ADHD/ADD Udredning i Aarhus og København
Symptomer på ADHD og ADD
ADHD viser sig typisk som vanskeligheder med at bevare overblik, styre impulser og holde koncentrationen. Mange oplever også:
- uro i kroppen
- rastløshed
- tankemylder
- følelsesmæssige udsving
Ved ADD – den uopmærksomme type, eller den “stille” ADHD – fylder uroen ofte mere indeni end udenpå.
Symptomerne starter i barndommen, men fortsætter som regel ind i voksenlivet. Det er muligt at leve et godt og balanceret liv med ADHD eller ADD, når man får den rette viden, støtte og eventuelle behandling.
ADHD-test og interviews
Når du bliver udredt for ADHD, vil vi lave en eller flere tests og holde interviews med både dig og en eller flere af dine pårørende. Formålet er at få et grundigt indblik i din opmærksomhedsfunktion og dine symptomer i hverdagen.
Der er ikke en enkelt test, der alene kan give svar på, om du har diagnosen. De tests, vi foretager, er redskaber, som vi bruger i den samlede vurdering under din udredning.
En central del af udredningen er et dybdegående interview om ADHD-symptomer. Dette interview tager udgangspunkt i et spørgeskema, som vi gennemgår sammen med dig – og på samme måde med en af dine pårørende. Det er altså en samtale, hvor psykologen guider og noterer, ikke et skema I blot skal udfylde selv.
ADHD: Attention Deficit Hyperactivity Disorder
Vi tilbyder specialiseret udredning af ADHD og ADD for børn, unge og voksne på vores klinikker i Aarhus og København. Hos os bliver du mødt af et erfarent team af psykologer, der har særlig viden inden for området og lægger vægt på grundig, individuel vurdering.
Vi hjælper dig med at forstå, om de udfordringer, du oplever, kan skyldes ADHD eller ADD, og hvordan du bedst kommer videre herfra.
En helhedsorienteret indsats
I vores udredningsforløb samarbejder vi tæt med psykiatere og børnepsykiatere, når der er behov for at drøfte diagnose og behandlingsmuligheder. Hvis vi i vores vurdering anbefaler en medicinsk udredning, vil den typisk foregå hos en speciallæge, som vi henviser til.
Det gælder især i de tilfælde, hvor udredningen peger på en ADHD- eller ADD-diagnose. Vi samarbejder også med psykiatere, når der opstår mere komplekse problemstillinger, hvor det er nødvendigt at overveje flere mulige diagnoser samtidig.
Når udredningen hos os er afsluttet, vil du få en grundig tilbagemelding. Vi sørger for, at du er godt klædt på, både med viden, anbefalinger og en plan for næste skridt.
Læs mere om udredning herunder:
Se svarene på nogle af de spørgsmål vi ofte får.















