ADHD hos voksne mænd: Mere end uro og impulsivitet

ADHD forbindes ofte med børn, der forstyrrer i klasselokalet, har krudt i kroppen og glemmer deres ting. Men ADHD forsvinder ikke nødvendigvis med alderen. Hos mange mænd fortsætter symptomerne ind i voksenlivet, selvom tegnene ofte ser anderledes ud end i barndommen.

Mange voksne mænd med ADHD bliver først udredt som voksne. Enten fordi de aldrig er blevet set som "syge", eller fordi de har lært at skjule eller kompensere for deres vanskeligheder. Denne artikel giver et overblik over, hvordan ADHD kan se ud hos voksne mænd, og hvornår det kan give mening at søge professionel udredning.

Hvad er ADHD?

ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) er en medfødt forstyrrelse i hjernens evne til at regulere opmærksomhed, energi og impulser. Tilstanden starter i barndommen, men symptomerne forsvinder ikke nødvendigvis, når man bliver voksen. De ændrer ofte form.

ADHD er kendetegnet ved:

  • Problemer med opmærksomhed og koncentration
  • Uro, både fysisk og mentalt
  • Impulsiv adfærd

Hos voksne kan ADHD påvirke både privatliv, arbejdsliv, sociale relationer og selvopfattelse. Mange mænd har lært at klare sig "godt nok", men lever alligevel med en følelse af konstant pres, rastløshed og indre kaos.

Typiske symptomer hos voksne mænd

Symptombilledet hos mænd kan være præget af klassisk uro og impulsivitet, men ofte er det mere sammensat. Her er nogle af de mest almindelige træk:

1. Indre og ydre uro

Fysisk rastløshed kan vise sig som uro i kroppen, behov for at bevæge sig, eller at man ikke kan finde ro i weekenden. Den indre uro fylder ofte mere – tankemylder, svært ved at koble af og en følelse af hele tiden at skulle gøre noget. Mange oplever pga. tankemylder også problemer med søvn og søvnrytme.

2. Problemer med struktur og overblik

Mange har svært ved at få organiseret deres opgaver og holde overblikket. Det er let at komme bagud med deadlines, glemme aftaler eller springe mellem opgaver uden at gøre noget færdigt. På overfladen kan det ligne dovenskab, men det handler om hjernens måde at bearbejde information og motivation.

3. Impulsivitet

Mænd med ADHD handler ofte, før de tænker. Det kan bl.a. give problemer i personlige forhold, på arbejdspladsen eller økonomisk. Det kan være svært at stoppe op og overveje konsekvenserne, før man taler, køber noget, siger op eller skifter kurs. Mange oplever også, at de kommer til at afbryde andre i samtale, og at de har svært ved at vente i kø, eksempelvis i trafikken eller i supermarkedet.

4. Følelsesmæssige udsving

Mange mænd med ADHD har en lavere tærskel for irritation og frustration. Det kan føre til humørsvingninger, vredesudbrud og dårlig samvittighed bagefter. Følelser kan komme hurtigt og intenst – og være svære at regulere.

Psykisk belastning og følgevirkninger

ADHD står sjældent alene. For mange mænd er der risiko for, at en uopdaget ADHD over tid kan føre til andre udfordringer som:

  • Stress og udbrændthed
  • Lavt selvværd og følelse af fiasko
  • Angst og depressive symptomer
  • Problemer med alkohol, hash eller andre stoffer
  • Konflikter i personlige forhold og arbejdsrelationer

Det skyldes ikke, at man er svag, men at det kan være udmattende at leve med ADHD uden at vide det – og uden at få den rette støtte.

Nogle mænd forsøger at dulme uroen med overdreven træning, arbejde, computerspil eller rusmidler. Andre trækker sig eller udvikler strategier for at skjule deres udfordringer. Men over tid bliver presset ofte for stort.

Hvorfor bliver ADHD ikke opdaget tidligere?

Mange mænd har haft symptomer siden de var børn, men er aldrig blevet udredt. Måske klarede de sig "godt nok" i skolen eller var bare "drømmere", "klovne" eller "besværlige". Mange er først blevet opmærksomme på problemet som voksne, fx hvis de oplever gentagne problemer i job eller relationer, eller hvis deres eget barn får en ADHD-diagnose. Ofte gør partneren opmærksom på, at der er nogle vanskeligheder.

Man kan godt have ADHD, selvom man har haft en normal opvækst og har klaret sig gennem uddannelse og arbejde. Det handler ikke om generelle evner – men om hvordan hjernen fungerer.

Hvornår giver det mening at søge udredning?

Det kan være en god idé at tale med en fagperson, hvis du genkender dig selv i flere af de beskrevne mønstre – og hvis symptomerne går ud over din livskvalitet.

Typiske tegn:

  • Du har svært ved at fastholde opgaver og struktur
  • Du føler dig konstant mentalt på overarbejde
  • Du har mange løse ender og projekter, der aldrig bliver gjort færdige
  • Du bliver hurtigt irriteret, overvældet eller mister motivationen
  • Du har oplevet gentagne problemer i job, parforhold eller sociale relationer

En psykologisk udredning kan hjælpe med at afklare, om ADHD er en del af forklaringen. Hvis det er tilfældet, er der heldigvis gode behandlingsmuligheder – både med viden, strategier og eventuelt medicin.

Læs mere om udredning af ADHD

Kilder

  • American Psychiatric Association (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition (DSM-5)
  • Barkley, R. A. (2015). Attention-Deficit Hyperactivity Disorder: A Handbook for Diagnosis and Treatment
  • Kooij, J. J. S. et al. (2010). European consensus statement on diagnosis and treatment of adult ADHD
  • Sundhedsstyrelsen (2022). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne