Maskering: når man gemmer sig for at passe ind
Det kan føles som at spille en rolle, hvor manuskriptet er uskrevet og reglerne skifter hele tiden. For mange mennesker med autisme eller ADHD er maskering en daglig strategi for at navigere i en verden, der ikke er indrettet efter deres neurologiske præferencer. Maskering handler om at undertrykke sine naturlige træk og adfærd for at passe ind og undgå social afvisning eller misforståelse.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad maskering er, hvordan det kan se ud hos forskellige grupper, og hvorfor det især er udbredt hos kvinder med autisme og ADHD.
Hvad er maskering?
Maskering, også kendt som "camouflaging" på engelsk, er en bevidst eller ubevidst proces, hvor man forsøger at tilpasse sig sociale normer og forventninger. Det er en form for overlevelsesstrategi, hvor man skjuler eller kompenserer for de træk, der kan virke "anderledes" eller atypiske.
Det kan for eksempel indebære:
- At imitere andres adfærd
At kopiere kropssprog, ansigtsudtryk eller talemåder fra jævnaldrende.
- At undertrykke selvstimulerende adfærd (stimming)
At holde indre uro eller behov for at bevæge sig tilbage, selvom det er en naturlig måde at regulere sig på.
- At øve sociale interaktioner
At have indre "script" til samtaler for at undgå at sige noget forkert.
- At forcere øjenkontakt
At tvinge sig selv til at opretholde øjenkontakt, selvom det føles ubehageligt og drænende.
At skjule sine interesser for at passe ind
Maskering kan også indebære, at man skjuler en del af sig selv. Det kommer ofte til udtryk ved, at man undertrykker sine sande interesser og i stedet påtager sig andre, der er mere socialt acceptable. Det er en del af strategien for at undgå at skille sig ud og skabe en “normal” facade.
For mange mennesker med autisme eller ADHD kan deres naturlige interesser virke intense, specifikke eller “nørdede” for andre. Man kan have oplevet, at ens passioner er blevet latterliggjort, eller at folk har mistet interessen, når man taler om dem. Derfor lærer man at skjule den del af sig selv, hvilket desværre kan føre til en følelse af, at man ikke er god nok, som man er.
Maskering hos personer med autisme
Hos personer med autisme er maskering en udbredt, men ofte usynlig, udfordring. Nogle mennesker med autisme føler et enormt pres for at "se normale ud" i sociale situationer. De kan have internaliseret, at deres naturlige adfærd er forkert, hvilket kan føre til en konstant følelse af at skulle overkomme sig selv.
Konsekvenserne af denne vedvarende anstrengelse kan være dybt alvorlige:
- Udbrændthed: Det er ekstremt energikrævende at maskere, og mange oplever udbrændthed (burnout), som kan føre til længerevarende perioder med udmattelse.
- Identitetstab: Ved at undertrykke sin autentiske personlighed kan man miste fornemmelsen af, hvem man egentlig er.
- Øget risiko for psykiske lidelser: Den konstante stress og følelse af utilstrækkelighed kan øge risikoen for angst, depression og selvmordstanker.
Forskellen mellem kønnene: kvinder og maskering
Traditionelt er diagnoser for autisme og ADHD i højere grad blevet stillet hos drenge og mænd, delvist fordi de klassiske symptomer, såsom hyperaktivitet og udadvendt adfærd, er mere synlige og ofte skaber problemer i for eksempel skolen. Piger og kvinder har historisk set været underdiagnosticerede, og en stor del af forklaringen ligger i netop maskering.
- Sociale forventninger
Piger er historisk set ofte blevet socialiseret til at være mere imødekommende og tilpassende. Dette kan give dem et stærkere incitament til at lære at maskere for at opfylde forventningerne om at være "søde" og "lette at omgås".
- Internaliseret adfærd
Hvor drenge med ADHD måske udtrykker deres uro gennem fysisk hyperaktivitet, kan piger udtrykke det som indre tankemylder eller overdreven snak. Uroen er der, men den er internaliseret og mindre synlig for omverdenen.
- Kompensation
Mange piger og kvinder med autisme og ADHD udvikler sofistikerede kompensationsstrategier, der skjuler deres vanskeligheder. De kan være perfektionistiske, over-organiserende eller overansvarlige for at holde styr på kaosset, hvilket skaber et ydre billede af kontrol, der står i skarp kontrast til deres indre kamp.
Disse forskelle betyder, at kvinder ofte først får en diagnose senere i livet. Typisk når masken er blevet for tung at bære, og udmattelsen sætter ind.
Hvorfor maskering er et problem
Selvom maskering kan give kortvarige fordele, som f.eks. at undgå social isolation, er det en overlevelsesstrategi, der på lang sigt er ødelæggende for mental sundhed. Det forhindrer ikke blot, at man får den rette støtte, men skaber også en følelse af, at man skal skjule sit sande jeg for at blive accepteret.
Det er vigtigt at forstå, at maskering ikke er et tegn på svaghed. Det er et bevis på den enorme styrke, som det kræver at overkomme daglige sociale udfordringer. Det understreger dog også behovet for større bevidsthed og accept af neurodiversitet, så færre føler behov for at skulle bruge alt for mange kræfter på at tilpasse sig.
Hvis du genkender dig selv i ovenstående, kan det være en lettelse at vide, at du ikke er alene. En udredning kan give dig redskaber til at forstå dig selv bedre og måske slippe masken.
Læs mere om udredning af autisme
Kilder