Forsamtale
Interview og testning vedr. kognitiv funktion
Tilbagemelding
Tidsmæssigt: Der går maksimalt 1 – 2 måneder fra forsamtalen til tilbagemeldingen på din udredning.
Forsamtale (varighed 2 timer): 4.000 kr.
Hvis du fortsætter til kognitiv udredning: 14.000 kr. inkl. rapport og tilbagemeldingssamtale.
Psykologen rådgiver dig ud fra de problemstillinger, du fortæller om, og hvordan du kan gå videre.
Ved forsamtalen får du en faglig vurdering ift. dit ærinde, og uanset om du går videre til kognitiv udredning, gives du anbefalinger ift. den problemstilling du oplever.
Det er dig, som efter forsamtalen vælger, hvordan du ønsker at gå videre.
Forsamtale angår kortlægning af problemstilling og anbefalinger.
Forsamtalen varer 2 timer: 4.000 kr.
Beløbet betales via MobilePay efter samtalen.
Kognitiv udredning kan stå alene eller være et supplement ifm. en bredere undersøgelse.
Kognitiv udredning kan fx. ønskes i situationer, hvor der er en velkendt hjerneskade, og de kognitive følger ønskes beskrevet. Eller kognitiv udredning ønskes i en situation, hvor personen har en generel intellektuel funktionsnedsættelse og de kognitive evner ønskes yderligere undersøgt. Den kognitive udredning kan også foretages som supplement til udredning vedr. mistanke om psykiske vanskeligheder.
Når der er tale om supplerende kognitiv udredning, giver vi dig et samlet fagligt tilbud målrettet din præcise situation og behov.
Menneskets evne til at tænke og handle er bygget op af en række forskellige og samarbejdende kognitive evner, bl.a. opmærksomheds- og koncentrationsevne, indlærings- og hukommelsesevne, sprogfunktion (bl.a. sproglig forståelse, at tale, læse og skrive), eksekutive funktioner (bl.a. at planlægge, have overblik, tænke fleksibelt, tage initiativ m.m.).
I udredningen anvendes interview og kognitive prøver ift. afdækning af de kognitive domæner og evner, således der skabes et overblik over præcis dine styrker og udfordringer.
Der kan også undersøges for funktionen på et eller få kognitive domæner, som er særligt udfordrede, eksempelvis hukommelsesfunktion og sprogfunktion.
Enhver kognitiv funktion har en række underområder, fx. angår hukommelsen både at huske information på sprogligt og visuelt grundlag, og sprogfunktionen angår både at forstå og at tale, hhv. Impressiv og ekspressiv sprogfunktion. Kognitive funktioner udgør således komplekse systemer, som kan undersøges overordnet eller kan undersøges meget specifikt.
En kognitiv udredning styrker i høj grad en præcis planlægning og indsatsprioritering ift. behandling og strategier samt kompensation overfor kognitive vanskeligheder.
Efter endt udredning udarbejder psykologen en rapport, som beskriver de kognitive ressourcer og udfordringer. Desuden angår rapporten anbefalinger fremadrettet på kort og lang sigt.
Udredningen varer 3-4 timer.
Der planlægges ifm. med udredningen en tilbagemeldingssamtale senest 3 uger efter efter testningen.
Tilbagemeldingssamtalen varer op til 1 time.
Kognitiv udredning: 14.000 kr. inkl. rapport og tilbagemeldingssamtale.
Beløbet betales via MobilePay eller bankoverførsel ifm. opstarten af udredningen jf. tilsendt faktura.
Tilbagemeldingen uddyber vurderinger og anbefalinger fra udredningen.
Til denne samtale er du meget velkommen til at byde de personer med, som du har lyst skal deltage sammen med dig.
Tilbagemeldingen kan foregå fysisk i klinikkens lokaler eller virtuelt.
Tilbagemeldingen varer op til 1 time.
Skal vi kontakte dig omkring kognitiv udredning ?
Jeg har haft et rigtig trygt og rart forløb hos Neuropsykologisk Praksis, hvor jeg har følt mig taget seriøst. Da jeg ringede ind til Neuropsykologisk Praksis, blev jeg mødt med ro og omsorg i telefonen, og fik hurtigt en tid. Samtalerne har været super dybdegående, og jeg har efter forløbet og tilbagemeldingssamtalen modtaget en rapport med resultater og en grundig beskrivelse af udredningsforløbet. Jeg er ligeledes blevet sat godt ind i forskellige behandlingsmuligheder og sendt godt videre derfra. Jeg kan på det varmeste anbefale Neuropsykologisk Praksis.
Efter mange års overvejelser tog jeg kontakt til Neuropsykologisk Praksis mhp. en psykologisk udredning. Valget skete på baggrund af anbefaling fra bekendte. Hele processen omkring udredningen forløb både før, under og efter meget professionelt. Det lykkes den udførende psykolog at gøre den svære samtale meget behagelig og faktisk også lærerig. Jeg vil anbefale, at du ikke venter med at få afklaret dine udfordringer, hvis du som jeg har tænkt på, om alle hjerner mon kører i samme, høje tempo. Når du så har samlet modet, så synes jeg, at du skal vælge Neuropsykologisk Praksis til at hjælpe dig med at afklare og forstå dig selv.
Jeg har familiemedlemmer, der er blevet udredt hos Neuropsykologisk Praksis, og de har været meget tilfredse med deres forløb. Jeg har længe tænkt over, om jeg også selv burde udredes, og jeg har læst en del om emnet. Jeg kan se, at jeg har mange af kendetegnene, og jeg har altid haft mine egne måder at gøre tingene på. Jeg vil gerne vide mere og kompensere bedre. Jeg har været nede med stress flere gange, og nu vil jeg gerne finde ud af, om der er en underliggende diagnose, der kan forklare det hele. Jeg føler mig godt modtaget hos Neuropsykologisk Praksis. Der er ro omkring forløbet, og jeg får hurtigt svar på mine spørgsmål. Jeg er så glad for endelig at have taget beslutningen om at komme i gang med udredning.