Forsamtale
Hvad foregår?
Forsamtale angår kortlægning af problemstilling og anbefalinger.
Uanset hvilken mistanke du har og uanset hvilken specifik udredning eller omfattende undersøgelse du ønsker hos os, indledes et forløb med en forsamtale.
Sammen med dig finder vi ud af, om der er grund til at gå videre efter forsamtalen til en specifik eller bredere udredning, om din mistanke kan bekræftes, eller der er anledning til at anbefale dig noget andet.
Forsamtalen er et nødvendigt fagligt led i en grundig faglig stillingtagen til det videre forløb. Forsamtalen giver dig mulighed for at tage stilling til, hvordan du ønsker at gå videre.
Du kan afslutte din kontakt med os efter forsamtalen, eller du kan gå videre til en af klinikkens specifikke eller bredere udredninger, eller du kan tilbydes en af vores samtale- og rådgivningsmuligheder – klik her for at se muligheder.
Hvis du går videre, hvem udreder?
Vi er udredningseksperter. Psykiatriske diagnoser udredes af psykologer, som er autoriseret og arbejder specialiseret på fagområdet, og alle fagpersoner i teamet her har årelang erfaring fra forskellige sektorer. Udover selve dét at mestre udredning ved screening, interview og testning, ved vi også en masse om, hvad der faktisk kan hjælpe dig på sigt, hvor du kan søge om hjælp med din udredning i hånden, og hvilken hjælp der er evident grundlag for ift. en effekt på længere sigt.
Kig på OM OS – her ser du vores team med udførlig beskrivelse af den specialist, du tilknyttes i et udredningsforløb.
Vi opdaterer os hele tiden i nyeste screenings- og testredskaber. Da klinikken netop har en langvarig og omfattende erfaring, superviserer vi også andre fagpersoner i udredning og rådgivning.
Det praktiske
Forsamtalen varer 2 timer og koster 4.000 kr.
Beløbet betales via MobilePay efter samtalen.
Går du videre efter forsamtalen, da inkluderes oplysninger fra forsamtalen i det videre forløb.
Hvad siger tidligere klienter?
Jeg har haft et rigtig trygt og rart forløb hos Neuropsykologisk Praksis, hvor jeg har følt mig taget seriøst. Da jeg ringede ind til Neuropsykologisk Praksis, blev jeg mødt med ro og omsorg i telefonen, og fik hurtigt en tid. Samtalerne har været super dybdegående, og jeg har efter forløbet og tilbagemeldingssamtalen modtaget en rapport med resultater og en grundig beskrivelse af udredningsforløbet. Jeg er ligeledes blevet sat godt ind i forskellige behandlingsmuligheder og sendt godt videre derfra. Jeg kan på det varmeste anbefale Neuropsykologisk Praksis.
Efter mange års overvejelser tog jeg kontakt til Neuropsykologisk Praksis mhp. en psykologisk udredning. Valget skete på baggrund af anbefaling fra bekendte. Hele processen omkring udredningen forløb både før, under og efter meget professionelt. Det lykkes den udførende psykolog at gøre den svære samtale meget behagelig og faktisk også lærerig. Jeg vil anbefale, at du ikke venter med at få afklaret dine udfordringer, hvis du som jeg har tænkt på, om alle hjerner mon kører i samme, høje tempo. Når du så har samlet modet, så synes jeg, at du skal vælge Neuropsykologisk Praksis til at hjælpe dig med at afklare og forstå dig selv.
Jeg har familiemedlemmer, der er blevet udredt hos Neuropsykologisk Praksis, og de har været meget tilfredse med deres forløb. Jeg har længe tænkt over, om jeg også selv burde udredes, og jeg har læst en del om emnet. Jeg kan se, at jeg har mange af kendetegnene, og jeg har altid haft mine egne måder at gøre tingene på. Jeg vil gerne vide mere og kompensere bedre. Jeg har været nede med stress flere gange, og nu vil jeg gerne finde ud af, om der er en underliggende diagnose, der kan forklare det hele. Jeg føler mig godt modtaget hos Neuropsykologisk Praksis. Der er ro omkring forløbet, og jeg får hurtigt svar på mine spørgsmål. Jeg er så glad for endelig at have taget beslutningen om at komme i gang med udredning.






